Ide og praksis

 

 

Idé og praksis

 

 

(For the English version, please, see below.)

 

Det, der ikke er der, er der

Et særligt fokus i mit arbejde er lys og luft, kode og kommunikation. Jeg kredser om, at det, der ikke er der, faktisk er der. Jeg prøver at give dét substans, synlighed og sprog, som egentlig ikke har det. Det kan være en sindsstemning, en meddelelse, en forbindelse, som er uhørbar, svær at aflæse eller opfatte; det, der er overset, glemt eller gemt for mennesker og mellem mennesker bliver gjort til genstand for undersøgelse og investigation. Kontrasten til et moderne, kraftigt informations- og kommunikationsorienteret samfund, hvor også visuelle tegn og symboler bliver mere og mere ”påtrængende”, er ikke kun slående, men også bærende.

 

Mine værker bygger på påfund, de er fiktive fortællinger. Samtidig henter jeg inspiration fra naturvidenskaben (fx partikelfysik) og ingeniørens felter. Det usynlige, subtile, bliver således ”hentet frem” ved hjælp af videnskab og fiktion. Det er fornemmelser og fascination inden for disse områder, som jeg bruger til at finde et sprog i. Et sprog og metaforer, som med en snert af science fiction, kan sige noget om det enkelte menneskes forhold til sig selv og til sin omverden.

 

Skulptur, tegning, video, lyd - flere medier i ét univers

Et omdrejningspunkt i mit arbejde er de ”apparater”, som jeg bygger. De er skulpturelle installationer, som minder om hjemmelavede kommunikationsmidler. Deres ”funktion” er, at de kan gøre det usynlige synligt, give det tavse en stemme og det, der ikke har substans, substans. Apparaterne bliver (fiktivt) typisk aktiveret ved en persons tilstedeværelse; det kan være gennem personens vejrtrækning alene eller via andre vibrationer, som ved hjælp af apparatet bliver omsat til visuelle signaler (fx gennem lys). Data, der kan aflæses, bliver til ved hjælp af kode, evt. morse- eller binære systemer.

 

Også tegninger, video og lyd er medier, jeg benytter mig af i universerne, jeg bygger op. Brugen af apparaterne og det, som de giver af sig, registrerer og kortlægger jeg i tegninger (grafit m.m. på papir og akryl på lærred), i levende billeder og lyd – afhængigt af projektet. Jeg gør en dyd ud af at dyrke disse systemorienterede undersøgelser og registreringer. De skal virke ”nørdede”, insisterende og ”udleverende”. Samtidig får ”optegnelser” som fx i værkerne ”Protokol over, hvad jeg burde have sagt”, ”Kladde til en samtale” og ”Breathing charts and message maps” nærmest kosmiske udtryk.

 

 

 

Artist statement

 

What is not there, is there

Central in my work is light and air, code and communication. I dwell upon the notion that, what is not there, is actually there. In my work I try to give substance, presence, and a voice to what does not seem to actually have that. It might be a a state of mind, a message, a connection, which is inaudible, hard to read or otherwise difficult to perceive; what is hidden for, overlooked, or forgotten by the individual, or between individuals, I make the subject of my “investigations”. The contrast to a modern, heavily information and communication oriented society, in which also visual signs and symbols become increasingly intrusive, is evident and rather fundamental in my work.

 

I make “inventions” and fictitious stories. At the same time, I am inspired by natural sciences, particle physics, for instance, and engineering. You might say, that the invisible and the subtle is given a language by means of science (and) fiction. Based on a personal fascination within these areas I aim to find and develop a language and metaphors for my work, that, at the end of the day, might tell something about the individual’s relationship with her- og himself and with her or his surrounding world.

 

Sculpture, drawings, video, and sound – a multi-disciplinary approach

Pivotal in my work are the ”apparatuses” that I build. They are sculptures and sculptural installations, often reminding you of homemade tools for communication. Their primary function is to make the invisible visible, give a tone to silence, and substance to what does not seem to have that. Typically, it is implied, that these apparatuses are activated by the mere presence of a person; for instance, breathing or other kinds of vibrations are transformed into visual signs and signals - by means of light, for instance, and through Morse code or other systems.

 

I “register” the outcome of the apparatuses in use. I document and map them in drawings (on paper and in paintings), in moving images, and in sound – depending on the individual project. I make it a point to work intensely with these system oriented investigations and mappings. Their aim is to seem “geeky”, insisting, and “disclosing”. Incidentally, notifications in works like “Protocol of what I should have said”, “Draft for a conversation”, and “Breathing charts and message maps”, become almost cosmic in their expression.